20. januar, af Zacharias Brix Madsen

Spar strøm med LED

Der findes mange typer pærer og det kan være en jungle at finde rundt i. For skal man vælge glødepærer, sparerpærer, Halogen eller LED? Der er stor forskel på, hvor meget strøm, de bruger og du kan risikere at komme hjem med en pære, som du ikke er tilfreds med. Et par tommelfingerregler kan dog hjælpe dig på rette vej.

En glødepærer på 60 W, der er tændt fem timer i døgnet koster dig omkring 250 kr. om året.  En tilsvarende LED-pære kan koste helt ned til en tiendedel af glødepæren, så der er faktisk mange penge og meget energi at spare ved at gennemgå huset for de dyre pærer. Har du ikke én, men fem glødepærer, der kan udskiftes, så kan det for alvor mærkes på elregningen.

Udskift de pærer, der er tændt mest. Det kan f.eks. være udendørsbelysning, der er tændt i alle de mørke timer. På badeværelset hvor lyset typisk ikke er tændt i ret lang tid vil det tage længere tid før en dyrere LED-pærer har tjent sig hjem.

Mange taler om et godt eller dårligt lys, når de sammenligner LED og glødepærer. Faktisk er der tre forhold, man bør se på, når man vælger pærer, så man ikke ender med en pære, der giver et dårligt eller forkert lys. Går man systematisk til værks undgår man måske at købe en pærer, der ikke lever op til forventningerne. Alle oplysninger skal kunne findes på pakken, så du bør kunne vurdere LED-pæren i butikken inden du tager den med hjem.

Du skal kigge efter:

Lystemperatur: Kelvin

Lystemperatur måles i Kelvin og fortæller om lyset er varmt eller koldt. Det varme lys er især godt i opholdsrum som stuen, børneværelser eller soveværelset, hvor det er vigtigt, at der er hyggeligt og rart at være. Et varmt lys har en temperatur på 2700-3300 Kelvin. Koldere lys skal anvendes steder, hvor det er vigtigt, at kunne se detaljer fx der hvor du sidder og læser i en bog, arbejder eller i køkkenet, hvor du laver mad. Her skal du finde en pære mellem 3300 og 5000 Kelvin. 5000 Kelvin svarer til fuldt dagslys.

Lysstyrke: Lumen

Lysstyrken måles i Lumen. Dengang vi kun kunne købe glødepærer kiggede vi efter Watt, når vi skulle bedømme lysstyrken, men med de nye pærer-typer er Watt ikke længere retvisende i forhold til at vurdere lysstyrken. Du skal i stedet kigge efter Lumen 800 lumen svarer til en glødepære på 60 watt og 470 lumen svarer til en glødepære på 40 watt.

Hvis du vil vide, hvor energivenlig de pærer er, skal du kigge efter betegnelsen Lumen/Watt. Dette er et udtryk for, hvor meget lys du får for hver Watt pæren bruger. Høj lumen og lav Watt giver den energimæssigt bedste pærer.

Farvegengivelse: Ra

Den måske allervigtigste faktorer, når du skal vælge ny pærer er Ra. Ra er måleenheden for farvegengivelsen og er især vigtig at kigge efter, hvis du skal købe LED pærer. Ra-skalaen går op til 100, som svarer til farvegengivelsen i dagslys. Glødepæren har en næsten tilsvarende farvegengivelse svarende til 99-100 Ra. LED-pærer har tidligere ligget helt nede omkring 80, hvilket måske har været årsag til LED-pærens blakkede ry. I dag kan du sagtens finde LED-pærer med Ra omkring 95. Dette er især vigtigt i køkkenet eller ved spisebordet hvor farverne er helt afgørende for vores oplevelse. Det er mindre vigtigt steder, hvor du ikke opholder dig i længere tid fx i en kælder eller en garage, der bruges til opbevaring.

Det er min erfaring, at der ikke altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet. En forholdsvis billig LED pærer til 50 kr kan sagtens give oplevelsen af et bedre lys end en LED-pærer til flere hundrede kroner. Det er en god ide at nøjes med at købe en enkelt pære og tage den med hjem og testen den inden du udskifter alle dine pærer.

En sidste fordel ved LED er, at de holder meget længere end de andre pærer, så du får også en mindre udgift til at købe nye pærer.

Husk: Sparepærer indeholder kviksølv, så hvis du udskifter dine sparepærer, skal de enten hænges i en pose uden på containeren til plast/metal og papir/pap eller afleveres på genbrugspladsen.

Har du en god historie, som du gerne vil dele?

Har du en grøn historie, som du gerne vil dele? Så deler vi den gerne her på siden, så den kan komme andre til gode.

Send din historie

En historie der
er værd at dele

Har du en historie der er værd at dele?
Så deler vi den gerne her på siden, så den kan komme andre til gode